Med William og vennerne i åben børnehave – et genialt svensk koncept


Her i Sverige er de altså gode til det med børn, og de har er genialt koncept, der hedder öppna förskola (åben børnehave), hvor forældre kan tage deres guldklumper med hen og mødes med andre forældre og deres guldklumper. Det er normalt, at børnene i Sverige først starter i institution, når de er mellem et år og halvandet, og derfor bliver de åbne børnehaver brugt flittigt af forældre på barsel.

Jeg har længe gerne ville prøve det, men der er altid kommet noget i vejen, men i går lykkedes det endelig. William og jeg var nemlig på öppna förskola med Williams venner, Alice og Vincent, og deres skønne mødre, Denice og Louise. Jeg er så glad for, at vi tog afsted, selvom jeg ærlig talt ikke rigtig kunne overskue det, da jeg virkelig er i søvnunderskud for tiden og simpelthen bare smadret. Det har været tre hårde uger, siden vi kom hjem fra ferie, hvor W har været syg, og sovet rigtig dårligt.

Men afsted kom vi, og det var supergodt. Både at få talt med Denice og Louise, og få moralsk opbakning, og også at se, hvordan rollingerne hyggede sig gevaldigt i de nye, spændende omgivelser og nysgerrigt undersøgte alle afkroge af legestuerne.

Det var virkelig et slafferenland for babyerne med alt det spændende legetøj, og så blev der også afholdt sangstund, hvor vi sad i en rundkreds og sang og lavede fagter instrueret af pædagogerne. (Eller altså jeg sang ikke, for jeg kan ikke de svenske børnesange, endnu!) Simpelthen et genialt og hyggeligt koncept, og jeg vil helt sikkert benytte mig mere af det fremadrettet.


Comments

2 svar til “Med William og vennerne i åben børnehave – et genialt svensk koncept”

  1. Spændende koncept! Jeg kendte ikke til öppna förskola, men konceptet er nu skrevet bag øret! Tak for tippet!

    1. Kan virkelig anbefale det 🙂 Det er så hyggeligt! Hvis du søger på öppna förskola og området, hvor du bor, på Google, kommer der helt sikkert noget op i nærheden af dig, og ellers kender de også til det på din BVC.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.