Min mor og mig på vores altan.
Jeg kom lige i tanke om, at jeg slet ikke har fået vist jer billeder af vores nye lejlighed her i Sofia. Hans-Kristian og jeg flyttede ind i den i midten af maj, så den er jo faktisk slet ikke så ny længere. 🙂
Vi har valgt at bo til leje i en møbleret lejlighed, så vi slap for at købe møbler eller transportere vores møbler fra Danmark hertil. Det er helt klart en god og let løsning, men selvfølgelig kan man godt savne sine egne ting en gang imellem. Vi har dog købt lidt pynt og service samt et par enkle møbler i Ikea, for at gøre lejligheden lidt mere hyggelig og personlig.
Lejligheden har to soveværelser, hvilket er lækkert, da vi så har plads til at have gæster boende og samtidig også kan bruge ekstraværelset som kontor. Herudover er der to toiletter, en okay stor stue med spiseplads, der hænger sammen med gangen og et lille køkken. Det bedste ved lejligheden er dog de to altaner, som bliver brugt flittigt. Den lille til at tørre tøj på og den store til afslapning og hygge i solen. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal kunne leve uden altan, hvis vi flytter tilbage til København. 🙂
Billeder af lejligheden
Soveværelse med udgang til den lille altan.
Gæsteværelse, som også bruges til kontor.
Min far ved vores spiseplads i stuen.
Er så glad for vores nye Kay Bojesen elefant, der har fået en central plads i stuen. Den forhandles for resten i min webshop her.
Vi slutter lige af med vores “flotte” toiletbræt, som Hans-Kristian købte, efter at det gamle gik i stykker. Mænd! 😀
Skriv et svar