I tirsdags havde Hans-Kristian og jeg syv års kærestedag, og det blev fejret med en minitur til London, hvor vi fik set en masse i det dejlige vejr.
Da vi var i London i december, så vi blandt andet Buckingham Palace og Big Ben, så denne gang boede vi i området ved Tower Bridge og Tower of London, for også at få set den del af byen.
Læs også: Julehygge i England
Udover at se Tower Bridge og Tower of London så vi blandt andet også St. Paul’s Cathedral, spiste lækker mad i hyggelige omgivelser, shoppede på Oxford Street og gik ture i fantastiske Hyde Park.
Det var en super hyggelig tur, og jeg blev endnu mere forelsket i London, end jeg var i forvejen. Jeg synes, det er en skøn by, der har så meget at byde på.
Min ferie er heldigvis ikke slut endnu, i eftermiddag går turen nemlig en uge til den græske ø, Lesbos. Vi ses på bloggen, når jeg er hjemme igen.
Læs også: Skøn frokost i solen og feriebestilling til Lesbos
Skriv et svar