Jeg er blevet opereret for en godartet tumor

For en uge siden blev jeg opereret på Lund sygehus, hvor jeg fik fjernet en godartet tumor under højre øre.

En kaotisk start på operationsdagen

Jeg var ved at aflyse hele min operation i sidste øjeblik, da jeg fik en nedsmeltning ved ankomsten til sygehuset.

Jeg havde inden indlæggelsen været i dialog med tre forskellige sygeplejsker, som alle havde informeret mig om, at jeg godt kunne amme efter operationen, og at Emily og Hans-Kristian kunne blive indlagt sammen med mig.

Da vi ankom, var meldingen dog en anden. Jeg kunne tidligst amme et døgn efter operationen, og Hans-Kristian og Emily kunne ikke komme med ind. Jeg blev ulykkelig. Lige der væltede det hele for mig, og jeg sagde til Hans-Kristian, at jeg ville udskyde operationen.

Jeg var nervøs i forvejen, og nu følte jeg mig også utryg, fordi de havde fejlinformeret mig. Og hvad med Emily, der skulle undvære sin mor og amning?

Så kom kirurgen, og han var heldigvis meget rolig, og jeg fik en god snak med ham. Så efter et par tudeture, kom der ro på, og to timer efter ankomsten, blev jeg opereret. På operationsstue 13, som er mit lykketal.

Tømmermænd uden bytur

Da jeg vågnede fra narkosen, føltes det som om, jeg havde tømmermænd. Jeg var bare gået glip af den sjove aften. Jeg kastede op og kastede op, og var meget omtumlet.

Jeg kan huske kirurgen kom hen til mig og spurgte, om jeg kunne rynke panden og næsen samt en tredje ting, som jeg ikke kan huske. Jeg bestod testen, og ansigtsnerven virkede, som den skulle. Puha, lettet!

Jeg lå længe på opvågningen, da jeg blev ved med at være dårlig, men det stoppede heldigvis om aftenen. Kvalmen fortsatte dog i to døgn, og det var så svært for mig at få noget mad ned.

Indlæggelse i to dage

Den første nat sov jeg nærmest ikke. Jeg tænkte på, hvordan det mon gik med Emily og Hans-Kristian derhjemme, og samtidig var der et ur på væggen, der generede mig.

Det sagde: “Tik tok tik tok” virkelig højt, og det er en lyd, jeg altid har haft det meget svært ved. Jeg kan simpelthen ikke abstrahere fra det.

Næste dag fiksede Hans-Kristian uret ved at pille batteriet ud, og jeg sov stort set fra om eftermiddagen til næste morgen, kun afbrudt af lidt mad og sygeplejersker, der tjekkede til mig.

Et døgn efter operationen forsøgte jeg at amme Emily, men det ville hun ikke. Jeg troede, det betød ufrivilligt ammestop, men heldigvis lykkedes det om søndagen, og nu kører det igen, som det skal.

Endelig måtte jeg komme hjem

Jeg havde et dræn siddende i halsen, som skulle sørge for, at blodet kom væk fra såret. Da det så fint ud søndag morgen, blev der lukket for det, og hvis alt var fint senere på dagen, kunne jeg blive udskrevet. Først skulle jeg dog lige have en kikkertundersøgelse igennem næsen og ned i halsen, da jeg følte, at det lukkede til, og jeg havde svært ved at synke. Der var heldigvis ingenting i halsen, den var blot irriteret, efter jeg havde haft en slange i halsen under operationen.

Alt så altså fint ud, og søndag klokken 15 blev jeg udskrevet.

Forkælelse fra de nærmeste

Herefter gik turen til familien på Stevns, hvor Emily, William og jeg har været hele ugen. Jeg må ikke løfte, og skal tage den med ro, så derfor er det dejligt, at vi kan blive passet hernede.

De første dage efter hjemkomsten var jeg udmattet og sløj, men for hver dag har jeg fået det bedre, og her en uge efter operationen har jeg det overraskende godt. På mandag skal stingene tages, hvilket jeg ser meget frem til. Det klør og strammer nemlig helt vildt.

Jeg er virkelig taknemmelig. Børnene og jeg bliver kærligt passet, Hans-Kristian har foræret mig fine øreringe, mine veninder har sendt blomster, og min svigermor laver dejlig “blød” mad, som jeg kan tygge.