I luksus bio og se Kingsman

apple pie
Caféhygge inden filmen.

Jeg var i biografen for første gang i Sofia i går, og se “Kingsman: The Secret Service” med Hans-Kristian, og hold op, hvor blev jeg positivt overrasket. For det første kostede det under 70 kr. for to billetter til en aftenforestilling, og så var det virkelig en lækker biografsal med store sæder og masser af benplads. Det bedste af det hele var dog, at man kunne læne sig tilbage i sæderne og smide benene op, virkelig luksus, og jeg glæder mig allerede til, at jeg skal ind og se en film igen. Måske det bliver “Fast & Furious 7”?

kingsman

Hvordan var Kingsman: The Secret Service så?
“Kingsman: The Secret Service” var en underholdende og fjollet actionfilm, som starter godt, men ender lidt for skørt. Filmen handler om den unge og småkriminelle Eggsy, der bliver rekrutteret til den tophemmelige spionorganisation “The Kingsmen”. Her skal han igennem et hårdt og strengt træningsforløb for at blive en del af spionteamet. Men pludselig er det ikke længere træning, men virkelighedens alvor, der sætter Eggsy på prøve.

Se traileren til Kingsman: The Secret Service her:

Hvilken film skal du se, næste gang du skal i biffen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.