Som ung i dagens Danmark bliver man overdynget med forventningspres tidligt i sin ungdom. Hvad vil du efter 9. klasse, hvad vil du være, når du bliver stor, er spørgsmål jeg selv skulle forholde mig til på et tidligt tidspunkt i mit liv, hvor jeg gik mere op i at være sammen med mine venner, feste og spille håndbold. Jeg var teenager og skulle forholde mig til, hvilken vej i livet, der var den rigtige at gå. Øøøh?
De fleste af mine venner skulle på Handelsskolen eller Gymnasiet, og jeg valgte selv at starte på Køge Gymnasium direkte efter 9. klasse. Det startede da også supersjovt med masser af fester og nye venner, men det der med lektier og skole, var jeg overhovedet ikke klar til at tage seriøst. Jeg blev hurtigt tabt i de fag, jeg var dårlig til så som matematik og fysik, og begyndte derfor at interessere mig mindre og mindre for det. I midten af 2.g valgte jeg så at droppe ud, da jeg ikke længere var glad for at komme i skole.
Et par knap så pæne billeder fra min gymnasietid – hvad sker der seriøst for mit hår? HAHAHAHA |
Det var svært for både familie og venner at forstå det, og selv bekendte og folk, jeg dårligt kendte kommenterede negativt på det, og jeg kan huske, at det faktisk sårede mig dybt og tænkte, om uddannelse virkelig var vigtigere, end hvordan jeg havde det? Jeg var dog så heldig, at jeg fik job på Vi Unge et par måneder efter, som lagde lidt en dæmper på det, men spørgsmålene omkring, hvad jeg ville med livet stoppede aldrig. Og ærlig talt, så var jeg jo rigtig godt tilfreds, og det var det, jeg ville med mit liv på daværende tidspunkt.
Læs også: Minder fra Vi Unge
Jeg har sideløbende med mit fuldtidsjob taget HF enkelfag, og nu står jeg så, og bliver HF student her om et par uger. Det er superfedt, og jeg er rigtig glad for, at jeg har gjort det, selvom det har været rigtig hårdt. Nu bliver jeg så igen bombarderet med spørgsmål om, hvad jeg så skal læse. Og jeg er da også rigtig glad for, at folk interesserer sig for mig, men hvorfor er det ikke nok at have en studentereksamen og et godt arbejde? Er det virkelig så vigtigt at læse videre, når man ikke rigtig har lyst til det på nuværende tidspunkt?
Jeg kan mærke, at jeg hurtigt kommer til at lyde lidt negativ i denne sammenhæng, men mit budskab er egentlig bare, at jeg synes, man skal følge sit hjerte og gøre det, der gør en glad. Og prøve at være ligeglad med, hvad andre mener og synes, for det er kun dig selv, der ved, hvad den rigtige vej er for dig, og det går jo nok.
Hvor der er vilje, er der vej.
Du kan følge min blog på Facebook her >
Skriv et svar