Det er egentlig ret vildt, hvordan man kan holde af et menneske, som man ikke har mødt endnu. Jeg går rundt, og er bange for at falde, når det er glat udenfor, og bange for at stå på snotten ned ad trappen, når jeg skal op at tisse om natten. Og det er ikke fordi, jeg er bange for at slå mig, jeg er bange for, at der skal ske noget med den lille krudtugle i maven.
Det er noget underligt noget at have følelser for et lille væsen, man endnu ikke har mødt, men kun har hilst på gennem maveskindet. Men samtidig er det også virkelig hyggeligt og vildt at opleve, hvordan moderkærligheden blomstrer mere og mere frem i én fra hver dag, der går.
Apropos kærlighed, så er han en heldig én ham blob, for han bliver også allerede forkælet med masser af kærlighed fra familie og venner. Udover masser af kærlige tanker og blide strøg på maven, har han også allerede fået en del gaver. Blandt andet en masse fint tøj og en masse søde håndlavede sager. Og i går da jeg kom hjem, lå der en pakke til mig i postkassen indeholdende den fineste sangbog til ham samt en salve til den kommende mor og det sødeste kort fra en af mine veninder. Hvor sødt er det ikke lige, at hun har sendt det hele vejen herop til Stockholm. Jeg kan godt røbe, at jeg ikke kunne holde tårerne tilbage.
Så selvom jeg flere gange har givet udtryk for, hvor irriterende det kan være at være gravid, så er det også en dejlig tid, hvor jeg og mit kommende barn bliver overøst med kærlighed, og det er jo helt fantastisk at vide, at HK og jeg har en familie og nogle venner, der glæder sig næsten ligeså meget som os selv til at hilse på lillemanden. Det er jeg yderst taknemmelig for.
♡ Katrine
