Feriebilleder og tips til Miami

Hvis du for alvor vil mærke byens puls, mens du er badet i solskin blandt palmetræer og hvide sandstrande, så er Miami stedet for dig!

Du må ikke gå glip af en tur langs Ocean Drive ved Miami Beach, der er fyldt med restauranter, barer og folk i badetøj med en drink i hånden. Stemningen er glad, afslappende og festlig, og det er lidt ligesom at være med i en film.

Du kan også tage et spil beachvolley med de lokale fyre eller tage en dukkert i bølgen blå på de flotte, hvide sandstrande.

Hvis du er vild med sport, anbefaler jeg, at du tager ind og ser basketballkamp på Miami Heats hjemmebane, American Airlines Arena. Stemningen var helt i top, og det var virkelig en kæmpe oplevelse at se LeBron James og Dwayne Wade i aktion med et heppekor på 20.000 tilskuere. Det er en god idé at købe billetter hjemmefra, da der hurtigt bliver udsolgt.

Jeg var ikke selv på Star Island, men hvis du er interesseret i at se, hvor luksuriøst de kendte bor, så skulle Star Island være stedet.

SoBe er kælenavnet for South Beach i Miami, og det er helt klart også et besøg værd. South Beach summer konstant og her er altid gang i den i både dagstimerne, og når mørket falder på. Prøv en eksklusiv natklub, en lækker restaurant, shop i de luksuriøse butikker eller slap af på stranden. South Beach har det hele.

Læs også: Fantastisk roadtrip i Florida


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.