Grineflip til Andreas Bo show


I julegave gav jeg mine forældre billetter til Andreas Bos show Plagiat i Portalen Greve, og i går var vi så inde at se showet. Først stod den på running sushi i Karlslunde efterfulgt af et fantastisk show.  


Andreas Bo, Plagiat, standup, live, anmeldelse, show, portalen greve, parodi, sjov, grin

Da vi ankom til parkeringspladsen stødte vi tilfældigt ind i Andreas Bo, der lovede os at gøre sit bedste efterfulgt af kommentaren, at han var helt klar, efter at have drukket tæt siden morgenstunden, så var stemningen for showet ligesom lagt, og det overskyggede alle forventninger. 

Jeg havde konstant grineflip af hans sjove jokes og mimik, og så er han jo fuldstændig fantastisk til at efterligne andre. Thomas Blachman, Niels Olsen, Ole Thestrup, Linie 3, Ole Henriksen, Mick Øgendahl og mange mange flere blev parodieret i verdensklasse, så hele salen var fuldstændig flade af grin i to timer. Den mand er virkelig genial, og det er klart noget af det sjoveste standup, jeg nogensinde har set.

Andreas Bo, Plagiat, standup, live, anmeldelse, show, portalen greve, parodi, sjov, grin
Andreas Bo tager under hvert show billeder af sit publikum, jeg gemmer mig på række 14.

Andreas Bo får igennem showet assistance af den velsyngende Anja Akselbo (Ara Noir), der under showet blandt andet fyrede den af med sit eget nummer “En som savner”: 



Pudsigt nok mødte vi Andreas Bo igen på vej ud til bilen efter showet, og så fik vi jo lige muligheden for at sige tak for en sjov aften. Og det var virkelig sjovt, og jeg vil klart anbefale det, for selvom Andreas Bo selv synes, han er et plagiat, så synes jeg, han er en original!

Følg min blog på Facebook her

God weekend derude, jeg håber, I får rørt lattermusklerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.