Hvor er det bare skønt at slutte ugen af i mine forældres båd med fuldstændig fred og ro. Lyden fra havet og vinden og bølgernes stille vuggen, beroliger mig, og jeg slapper fuldstændig af ovenpå en hektisk uge.
Onsdag stod den på udviklingskursus på Nimb, hvor temaet var konflikthåndtering. Det var virkelig grænseoverskridene. Sikke en omgang! Heldigvis bød dagen også på lækker mad, skønne kager og smoothies, og så er det jo altid dejligt at blive udfordret. Det sætter i hvert fald en masse tanker i gang, og jeg føler mig pludselig mere kreativ og inspireret efter at være blevet sat på prøve.
Torsdag startede dagen med mundtlig eksamen i et tværfagligt eksamensprojekt, som endte ud med karakteren 7, som jeg er fint tilfreds med. Det var i det hele taget bare en kæmpe lettelse at få det overstået for hold nu op, hvor jeg hader at gå til eksamen. Kroppen ryster, munden bliver tør, og jeg bliver helt dårlig, inden jeg skal op, og selvfølgelig skete der det, at kontorstolen, jeg sad på midt i min fremlæggelse, kørte ned, så jeg sad helt nede ved gulvet og nærmest kun lige kunne kigge op over bordkanten. Lærer og censor braste ud i grin, så pinligt og typisk, at det sker for mig. Det er vidst meget godt, at jeg kun har en nervepirrende eksamen tilbage 🙂
Efter eksamen stod den igen på en krævende kursusdag med udfordrende øvelser, men både afslutningen på et godt kursus og den overståede eksamen blev senere fejret med manér med mine kolleger i Falconer Salen til E-handelsprisen 2013. Her blev jeg endnu en gang forkælet med lækker mad samt sjove mintpastiller! YouTube-baren sørgede for lækre drinks og kollegerne for den gode stemning.
Efter eksamen stod den igen på en krævende kursusdag med udfordrende øvelser, men både afslutningen på et godt kursus og den overståede eksamen blev senere fejret med manér med mine kolleger i Falconer Salen til E-handelsprisen 2013. Her blev jeg endnu en gang forkælet med lækker mad samt sjove mintpastiller! YouTube-baren sørgede for lækre drinks og kollegerne for den gode stemning.
YouTube-bar, lækker mad og mintpastiller fra E-handelsprisen 2013 samt lidt godter fra Nimb Terrasse |
Efter E-handelsprisen gik turen til KB3 i Kødbyen, hvor MTV fejrede deres otte års fødselsdag, som selvfølgelig blev fejret med kendisser, popmusik, fri bar og balloner! Især ballonerne var et stort plus, da de var fyldt med helium, så sent på aftenen efter at have været både i baren og på dansegulvet adskillige gange, blev der snakket med sjove og lyse stemmer. Hurra for balloner med helium, det sætter altid gang i festen og lattermusklerne.
Det var ret hårdt at være på arbejde i dag, efter at have festet den halve nat og kun sovet små fire timer, så hold op, hvor er denne weekend bare tiltrængt. Jeg er meget træt, men også glad og afslappet, og jeg glæder mig over ugen, der er gået, ser frem til næste uge, og byder en stille og rolig weekend velkommen.
Skriv et svar