En smule hjemve i dag

bog_veninder_afskedDet gav et lille stik tidligere i min mave i dag, da jeg ikke kan være med til at fejre en af mine allerbedste veninders 25 års fødselsdag i aften. Jeg må indrømme, at jeg har lidt hjemve i dag, og jeg ville ønske, at jeg kunne transportere mig selv fra Sofia til København på få øjeblikke blot ved at svinge en tryllestav, ligesom i den magiske Harry Potter-verden.

En dag som i dag, føles det virkelig som om, jeg er langt væk hjemmefra, og jeg hader, at jeg går glip af ting, som for eksempel mine veninders 25 års fødselsdage. Jeg vil jo være der og fejre dem, og være med til, at de får den bedste fødselsdag!

Da jeg tog afsted til Sofia, vidste jeg godt, at det var prisen for at rejse ud i verden, og jeg vidste også godt, at det ville blive vildt svært for mig. Og i dag kan jeg virkelig mærke, at jeg betaler prisen. Jeg er den fødte tudemarie, og jeg kan mærke at tårerne presser sig på, mens jeg skriver dette. Heldigvis har jeg de bedste veninder, som jeg ved altid er der for mig, lige meget hvor langt vi er væk fra hinanden, og jeg ved også, at de ved, at jeg altid er der for dem.

Nå jeg vil slutte nu med et par billeder, der siger mere end 1000 ord, inden tårerne for alvor begynder at trille. Anna, jeg håber, du får den bedste aften ♡

mig sigrid soes

bedste veninderanna og sigrid venindehygge hos annasigrid 24 condesa

 


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.