Anmeldelse – My Life Directed by Nicolas Winding Refn

I fredags var jeg inde i Grand Teatret og anmelde filmen “My Life Directed by Nicolas Winding Refn”, der er en dokumentarfilm om instruktøren Nicolas Winding Refn. Dokumentaren er lavet af hans kone, Liv Corfixen, under optagelserne til “Only God Forgives”.

 photo nicolaswindingrefn_zps14810c21.pngFoto: Scanbox

Nicolas Winding Refn og konen Liv Corfixen flyttede sammen med deres to børn til Bangkok i seks måneder, hvor optagelserne til “Only God Forgives” fandt sted. I hele perioden havde Liv kameraet under armen, og har derfor kunnet dreje en meget personlig film om husbonden, der efter bedste evne skal forene sin karriere med rollen som familiemenneske og far.

Og netop fordi, det er Liv selv, der styrer kameraet, virker dokumentaren meget ærlig, og man kommer helt ind under huden på den lille familie, og får et indblik i instruktørens problematik mellem både at skulle styre en filmproduktion og holde hustru, børn og gæstende Hollywoodstjerner tilfredse. Vi ser også Nicolas Winding Refns humørsvingninger, da han det ene øjeblik elsker filmen, og det næste er meget utilfreds og tvivlende på hele projektet.

Herudover tager dokumentaren os med bag kameraet på optagelserne af “Only God Forgives”, og vi møder Ryan Gosling, der får ethvert pigehjerte til at smelte, når han leger med Liv og Nicolas børn, eller når han sender sjofle blikke til kameraet. Vi er også med til verdenspremieren i Cannes, ligesom vi er med, når kultinstruktøren Alejandro Jodorowsky lægger tarotkort om Liv og Nicolas fremtid.

Filmen vare en time, og da den var slut, sad jeg tilbage med en følelse af, at jeg ville se mere. Jeg har altid elsket at komme med bag kameraet, og jeg synes, at Liv har formået at skilre et ærligt billede af Nicolas Winding Refn og deres familieliv i Bangkok. Jeg er vild med, at vi får lov til at se, Nicolas eller ‘Jang’, som han kaldes af venner og familie, på godt og ondt – både når det hele kører på skinner for ham, men også, når han er sårbar og har lyst til at opgive hele “Only God Forgives”-projektet.

“My Life Directed by Nicolas Winding Refn” får 5 ud af 6 stjerner af mig.

Se traileren til “My Life Directed by Nicolas Winding Refn”:

Filmen har premiere i dag i Grand Teatret i København, Øst for Paradis i Aarhus, Biffen i Aalborg og Café Biografen i Odense.

Skal du se filmen?


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.