Fire trin til at starte og gro din online business

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få fire vigtige trin til en succesfuld online business.

Du får gode råd til at styrke dit mindset, udleve din passion, brande dig selv online og komme i gang med at få kunder i biksen.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.


Tilmeld dig her, og få masser af tips og inspiration direkte i din indbakke

Work-life balance som businessmor

work life balance som businessmor

Noget af det sværeste, efter jeg er blevet mor, er at finde balance i arbejdslivet, den såkaldte work-life balance. Hvor meget skal man arbejde, når man har et barn, hvor længe skal han være i institution, og hvor meget skal jeg arbejde om aftenen, når han er faldet i søvn?

En svær vuggestuestart

Det har været noget af en omgang at få kørt William ind i vuggestuen. Han har været meget ked af det, og det har virkelig været hårdt at aflevere ham. Han har også været syg af et par omgange, og den planlagte indkøring, gik derfor ikke som håbet. I en lang periode har det derfor været svært for mig at finde tid og overskud til at arbejde.

Heldigvis går det meget bedre i vuggestuen nu, selvom W stadig er ulykkelig, når jeg afleverer ham. Han bliver dog ret hurtigt glad igen, spiser og sover fint, og når jeg henter ham, har han altid gang i en leg. Det gør det lidt nemmere at aflevere ham om morgenen, når jeg ved, at han rent faktisk har det godt, det meste af tiden, han er der.

Mit fleksible arbejde

At være selvstændig, som jeg er, betyder, at jeg har en meget fleksibel hverdag. Det er et stort plus i vores familie, fordi Hans-Kristian ofte er væk over 12 timer om dagen. Jeg kan derfor aflevere og hente William, som det passer ind i mine dage, men jeg skal jo selvfølgelig også have tid til mit arbejde, ellers får jeg ikke nået alt det, jeg skal. På almindelige hverdage arbejder jeg for det meste seks timer i dagtimerne, og nogle gange arbejder jeg også om aftenen, når William sover. Men nogle aftener vil jeg jo gerne bruge på andet end arbejde, så det er en svær balancegang, synes jeg.

Det gælder om at sige fra

At være selvstændig handler i høj grad om at vælge fra, men det kan være svært, fordi man gerne vil have kalenderen fyldt op med opgaver. Du ved jo aldrig, om du også får kunder igen næste måned. Jeg er dog i gang med at lære, at jeg ikke skal sige ja til alle opgaver, og at jeg også skal have ledige tidspunkter i min kalender, så jeg kan få gjort nogle af alle de ting, jeg altid nedprioriterer, som for eksempel at blogge og arbejde på mine online kurser, som jeg drømmer om at lancere til efteråret.

At være selvstændig er en proces, og jeg har stadig virkelig meget at lære. Hvordan håndterer du work-life balance i dit liv?

E-BOG: Blog dig til flere kunder




Lær, hvordan du kommer i gang med din egen virksomhedsblog, og blogger dig til flere kunder.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen tilsendt direkte til din indbakke.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.