10 tips til at være sund i en travl hverdag

Har du svært ved at finde overskud til at være sund i din travle hverdag? Så se med her, hvor jeg kommer med 10 tips til, hvordan du er sundere, selvom du har svært ved at finde overskuddet til det. Læs også: 7 tips til at styrke dit selvværd

1. Planlægning

Møder, aftaler og fødselsdage er skrevet i kalenderen, mens motion tit er noget, der kun bliver gjort, når vi ikke har andre planer. Sørg derfor for at sætte tid af til motion, så du ikke skal stresse over at nå det.

2. Sluk for de sociale medier

Sørg for at holde fri fra de sociale medier i ny og næ. Det er sundt for dig at lægge mobilen fra dig og sætte internettet på stand-by nogle gange. Husk, at det kan være sundt at kede sig 😉

3. Motion på kontoret

Stå op og arbejd, gå en tur i frokostpausen eller hold et gå-møde med en kollega. Du kan også foreslå på din arbejdsplads, at I får et motionshold, hvor I træner sammen før eller efter arbejde.

4. Træn om morgenen

Hvis du ligesom mig også er træt og umotiveret, når du kommer hjem efter en lang dag på arbejdet, så du ikke får taget dig sammen til at træne, skal du måske ændre din rytme. Prøv at gå tidligere i seng, og stå en halv time før op, så du kan dyrke motion om morgenen, inden du skal på arbejde.

5. Den nemme motion

Tag altid trappen, gå/cykle ned at handle, og hvis muligt så gå eller tag cyklen til arbejde. Hvis du har længere til arbejde, end du kan gå eller cykle, kan du måske gå/cykle til en togstation og så tage toget resten af vejen?

6. Frisk luft

Det er vigtigt for dit helbred, at du får frisk luft hver dag, og det er derfor en god idé at benytte frokostpausen til at komme en tur udenfor.

7. Hav altid sunde snacks

Sørg for altid at have sunde snacks i nærheden, så bliver det nemmere at vælge det sunde alternativ. Det kan f.eks. være nødder, gulerødder og mørk chokolade.

8. Få en god rutine

Ofte handler sundhed om gode vaner. F.eks. at starte hver dag med at spise morgenmad, og at gå i seng om aftenen i stedet for at se serier for at få en god nattesøvn. Prøv at lave en god rutine for dig selv, så vil det hurtigt blive en naturlig del af din hverdag.

9. Drik vand

Du har garanteret hørt det mange gange før, men det kan ikke siges nok, hvor vigtig vand er for din sundhed. Så husk at drikke masser er vand hver dag. Hvor meget du skal drikke afhænger blandt andet af din vægt, hvor varmt det er, og hvor meget sport, du dyrker, men som grundregel skal du regne med 1½ til 2 liter vand om dagen.

10. Hav det sjovt

Det er sundt at grine, så sørg for at grine med kollegerne, familien, veninderne, børnene eller dig selv. Når du griner, producerer hjernen endorfiner, som får dig til at slappe af, føle dig bedre tilpas og give dig en lykkefølelse. Læs også: 7 simple tips til bedre hjemmearbejde Hvad gør du for at være sundere i din hverdag?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.